Misfionseftervetninager 37
funbe forteelle flere Grfaringer fom denne, men af
Henfyn til Pladfen fan jeg itfe foje flere til denne
Gang. Maaffe fan jeg ved en fenere Anledning
fortelle nogle anbre.
Seffende, RKolportagen er et meget velfignelfes:
rigt Arbeibe. Jeg vil anbefale den til alle be unge,
fort findes i wvore Menigheder. Derren vil ifolge
fine Forjetteljer vere med eder alle, og J vil er:
holdbe {tore Belfignelfer. Ogiaa du, jom er clove,
cog fom maajfe iffe fan gaa fra Hus til Hus, fan
udfore en Gjerning for Herren. Du fan tale til
pem, du fommer i Berering med, om dine Crfarin
ger og om Herrens Godhed mod dig. “Du fan give,
laane eller felge en liden Traftat eller et Blab
under inderlig Bon til Gud om, at han vil veljigne
dine {maa -Beftrabelfer, og ver vis pa, at du en:
gang fal fe Frugter af dit Arbejbe. Jeg vil an:
befale enfoer til at Jamle Abonnenter paa ,Sende-
budet. Bi Dar Ber jet, Hoad et enfelt Efsemplar
udrettede, og jeg er overbevift om, at vi netop der:
_igjennem oil lede munge til Sandheden.
Hermed en hiertelig Hilfen til alle Troesioffende
og med Tnijfet om eders Forbouner forbliver jeg
Eoers i Sanbdheden forbunbne Brober
Aalefund, det 15d Februar 1917. Ole Jordahl.
‘Huoriedes man ftal {eve fine
Sabbatsifoleleltier.
Bi hav lagt Mexfe til, af nogle af vore Se:
jtende i Sabbatsifolen nutilbags venter med at lere
dered Reftie, til RKlasfeoverfhoringen begynder; jaa
forfeger be at finde Tefsten og folge Leftien. Men
perved fpilves ben foftbare Tid, og det foraarfager
Forfinfelfe i Overhoringen: Mange andre venter til
Frevag Aften eller Sabbatsmorgen og gaar da hur:
tigt over Hovedpuniterne i Leftien for Overheringens
Stylo. Men Yoilfen virfelig vedvarende BVeljignelfie
fan De mobdtage ved en jaadan Granffning? Det
er aldeles iffe at granife. Bi bor jimpelthen iffe
alene ftudere blot for Overheringens Sfyld eller for
at vinde Menneffers Bifald, men forft og frem:
meft for at fremjtille 08 felv antagelige for Gud.
Qab Det forfte vere en omhyggelig Lesning af
Qeftien. Dette ffulde gjores med Ombu og ubden
Hielp fra Jacdbanne Steder, jom forflarer Leftien.
Bi bor vere jiffer paa, at vi har left den tilftreef:
felig til at funne gjengive dens Jnubhold indtil be
mindfte Guleltheber. Det er {let iffe faa let, Jom
man trov. Beer iffe fiffer paq, of du fan gjove det,
fer du Bar provet det. Det neejte Stridt ffulde jaa
peeve at ftudbere Leftiens Geografi og Kronologi for
at blive fortrolig med Forhold og Omgivelfer, jaa
at vi fan forftaa Begivenhederne paa Vaggrund af
ben Tid, 1. hoilfen de gif for fig. Det vil vetfe
Snterpsfe for ve Ting, vi lefer om, og vil hiwlpe
til at bevave Leftiens Enfeltheder i Crindringen.
For at erholde denne Oplysning bor vi have den
bedft mulige Hjelp fra faadanne RKilver, fom be
handler Leftien.
De, fom Dar modtaget de ftorjte Velfignelier ved
Granftningen af Qeftierne, er disfe, ber hav fulgt
den Plan at begynde Sesningen of nwite Leftie
Sabbatg Eftermidoag eller Aften og fortfette devmed
Ugen igjennem i Forbindelfe med Morgen: eller
Uftenandagten. Det fynes at vere paa jin Plads
at granffe Sabbatsffoleleftierne i Forbindelie med
vor Familieandagt, for at vi Fan bede Gud om den
Hellignands BVejlebning, efterhaanden jom Stubdiet-
af Qeftien {frider fremad. Naar Leftien lees over
for ferfte Gang, fan enbver faa tilvelt en Del af
Striften eller Tefsten, fom Han eller hun jaa ffulbe
fremfomme med ved Andagten eller ved andre An:
ledninger giennem lUgen. En funde give en Over:
figt; en anben Funde giennemgaa de forjfjellige Ste:
der, his faadanne findes ncevnt; en anben funbde
paapege de Dijtoriffe Puntter i Leftien ofv. Paa
denne Maabe vilde Granffningen af Leftien blive
varievet og Jntevesfen Holbt bed lige. Naar Ugen
ba par gaaet, vilde Leftien verve lert ud fra alle
Synspuntter.
Tillad mig at citere folgende Paragraf: For:
elbre, tag Tid til hoer Dag at gjennemgaa Sab:
batsjfoleleftien med ebers Bern. Opgiv hellere Be:
fog, om faa ffuldbe vere, end at affe ben Tid, Jom
burbe vere Helliget de dyrebave Leftier i ben Hellige
Gtrift. Foreldre faovel fom Born vil jaa BVeljig:
nelfe af Dette Stubium. Gjennemgaa i Forbindelje
med Qeftien de vigtigite Ting i Sfriften, iffe fom
et Arbejde, men jom et Privilegium., Selo om
Hufommeljen i Begynbdelfen fan vere mangelfuld,
vil den fiyrfes ved Dvelfe, jaa at J efter nogen
Tid vil funne glade eder ved fadledes at jamle den
byrebare Sandheds Ord. Og denne Maabde vil yde
dent meft verdifulde Hielp til canbelig Beefst.”
(Testimonies on Sabbath School-Work, &. 10).
Hoi Stubiet af Qeftien er blevet forfemt, er
ven forfte Tanfe Sabbatdmorgen neften ufravigelig
denne: Jeg trov iffe, jeg vil gaa til Sabbatsifole
i Dag.” Naor man engang har lert Leftien, vil
ogfaa ~ Tilbojeligheden til at blive borte jorvinde,
og i Gtebet for vil enhover nerve et fterft Tnife om
at vere paa fin Pladbs, naar Sfolen begynder. Af
perfonlig Grfaring ved jeg, at dette er Tilfwldet.
Hvis baabe Lerveve og Clever har jtubervet Lef-
tierne grunbdigt, vil det, naar Tiden for Tilbageblif:
fet fommer, iffe peve nodvendigt for Leereren at
ftille Gporgsmaalene efter Deeftet eller for Mebdlem:
metre at Have aabne Bibler for at lefe Svavene
op fra dette, men Ordet vil forblive i Erindringen,
og alle vil verve rede til at aflegge Reguffab for
det Daab, der er i ham eller Hende.
Naar jeg i en Klasfeoverhoring fer en Lever,
der er fuldftendig affengig af Leftieheitet, og Ele:
verne {tadbigt Iejer Svavene op, fan jeg fun jlutte,
at baade Qwrer og Clever er uforberedt, og at de
bruger Heftet og Tefsten fom Kupffe. Krytler er
gobe paa Deres Rlad3 og er til god Stette for dem,
der maa Have dem; men det er langt bedre iffe at
behove dem.
(Gfter Sab. School Worker, ved PB.)